Produktformular

Stranglers - Streptococcus equi, qPCR

    Patogentest   qPCR testen detekterer-genomet (ADN) af Streptococcus equi, patogenet (bakterien), der er ansvarlig for Stranglers. Eksempel Nasopharyngeal podning - tør podning (se...

    422,00 kr

      Krav til prøverKrav til prøver
      • Nasopharyngeal podepind – tør podepind (se AAEP-retningslinjer)
      • Næsepodninger eller drænerende lymfeknuder
      • Vaske fra luftsæk

      Send din prøve med almindelig post eller ekspreslevering til:

      Equigerminal Lab HIESE
      Rua da Quinta do Sobreiro Nº25
      3230-343 Penela, Portugal

      BehandlingstidBehandlingstid

      2 til 5 arbejdsdage

      Om testenOm testen

      The bacterial culture detects viable Streptococcus equi subspecies equi, the bacterium responsible for Strangles. Isolation of the organism confirms active infection and supports disease diagnosis and outbreak management.

      Hvorfor teste?Hvorfor teste?

      Test anbefales for at:

      • Bekræfte Streptococcus equiinfektion hos heste med mistanke om kværke.
      • Påvise infektion i de tidlige stadier af sygdommen.
      • Undersøge udbrud af luftvejssygdomme.
      • Identificere bærerheste, der udskiller bakterien.
      • Understøtte hurtige behandlingsbeslutninger og biosikkerhedsforanstaltninger.
      Sådan fungerer detSådan fungerer det

      🛒 Køb testen:Vælg og køb testen online.

      📧 Modtag instruktioner:Efter bekræftelse af betaling modtager du instruktioner til prøveindsamling.

      ✨ Prøveindsamling:Din dyrlæge indsamler den relevante prøve (svælgpodning, næsepodning, podning fra drænende lymfeknude eller skyllevæske fra luftsæk).

      📄 Download indsendelsesformular:Download den udskrivbare indsendelsesformular.

      📮 Send prøver:Send dine prøver med almindelig post eller ekspreslevering til:

      Equigerminal Lab HIESE
      Rua da Quinta do Sobreiro Nº25
      3230-343 Penela, Portugal

      📄 Modtag resultater:Modtag din laboratorierapport via e-mail.

      Kliniske tegnKliniske tegn
      • Klassiske kliniske tegn inkluderer først feber (ofte >39,5°C) efterfulgt af et eller flere af følgende symptomer: depression, tykt næseflåd og forstørrede lymfeknuder under kæben og/eller i halsregionen. De byldfyldte lymfeknuder kan dræne udad eller ind i luftsækkene (blindtarmssække forbundet med halsen hos heste), hvilket resulterer i næseflåd. Heste, der er blevet vaccineret mod kværke, eller heste, der tidligere har haft delvis immunitet, kan udvikle mildere tegn på øvre luftvejsinfektion.
      • Tilfælde af falsk kværke kan udvikle koliksymptomer, feber og/eller vægttab med eller uden en historie med tidligere kværkesygdom eller eksponering. Heste med purpura hæmorrhagica kan udvikle ødem i hovedet, kroppen og/eller benene samt bristede blodkar eller blå mærker på slimhinderne i mund, øjne og næse. Yderligere tegn kan omfatte feber, svær depression og muskelstivhed. Sværhedsgraden af symptomerne ved purpura hæmorrhagica varierer fra mild til livstruende.
      TransmissionTransmission
      • Kirtelsyge skyldes, at en hest oralt udsættes for S. equi-bakterier. Når bakterierne er i mundhulen, invaderer de mandlerne og koloniserer derefter lymfeknuderne.
      • Bakterier kan overføres ved kontakt med pus eller næseflåd fra en inficeret hest, eller fra forurenet strøelse eller staldudstyr (vandtruge, spande osv.).
      • Fluer kan også fungere som vektorer og sprede bakterierne fra hest til hest.
      • Under de rette betingelser kan S. equioverleve i miljøet i uger eller måneder.
      • Udsættelse af en hest for S. equibetyder ikke nødvendigvis, at den vil udvikle kirtelsyge. Faktorer, der påvirker risikoen for sygdom, omfatter bakteriedosis (dårlig sanitet og direkte kontakt med næsesekret og pus øger risikoen for sygdom); hestens immunstatus. Tidligere udsatte heste er ofte immune over for sygdommen eller bliver ikke så syge som uudsatte heste. I de første tre til seks måneder af livet er føl ofte beskyttet af maternelle antistoffer. Vaccination kan også øge modstanden mod sygdommen; stress (dårlig ernæring, overbelægning, lang transport eller eksisterende sygdomme øger risikoen for kirtelsyge).
      • Kirtelsyge kan overføres af "stille udskillere", der ikke viser tegn på sygdom. Disse heste bærer ofte kirtelsygdomsorganismen i strubesækken, en luftsæk bagerst i hestens hals. Påvisning af disse dyr kræver endoskopi af strubesækken (indføring af et endoskop via hestens næse ind i strubesækken). Kirtelsyge overføres oftest af akut syge eller rekonvalescerende heste, der stadig udskiller bakterier i deres næsesekret. Bakteriekulturresultater har en svartid på 2 til 3 dage. DNA-testen kendt som Polymerase Chain Reaction (PCR) tager mindre end en dag. Det kan dog tage yderligere 1 til 2 dage at sende prøver til laboratoriet.
      ForebyggelseForebyggelse
      • Biosikkerhed på gården er nødvendig for at forhindre spredning af sygdomme.
      • Isolér nye heste i tre uger, før de introduceres til resten af bestanden.
      • Isolér enhver hest med feber og tegn på kværke.
      • Del ikke udstyr mellem syge heste og andre.
      • Udfør to gange daglig overvågning af rektale temperaturer på alle heste under et udbrud for at identificere nye tilfælde.
      • Stop al flytning af heste til og fra gården, når kværke er identificeret.
      • Desinficér vandspande dagligt.
      • Anvend streng hygiejne mellem heste for at reducere spredningen af sygdommen.
      • Ideelt set tages tre svælgskylsprøver fra heste i bedring og heste, der har været i kontakt med syge heste, med ca. ugentlige intervaller og testes for S. equisubsp. equi ved PCR og dyrkning. Identifikation af kværkebakterier i klinisk raske heste kan betyde, at luftsækkene har tilbageholdt en vis infektion. Endoskopi af luftsækkene giver visualisering af eventuel pus eller tørret affald (chondroider), der huser bakterierne. Et lille antal heste vil komme sig efter kværke og fortsætte med at udskille bakterier fra luftsækken, hvilket forårsager tilbagevendende udbrud på gården. Opdagelse og behandling af disse "stille bærere" (S. equibakterier i luftsækkene) via endoskopi og PCR er afgørende for at forhindre tilbagefald af sygdommen på en gård.
      • Diskutér vaccinationstyper og anbefalinger med din dyrlæge. Vaccination giver ikke 100 % immunitet mod S. equiinfektion. Vaccination anbefales ikke under eller inden for to år efter et kværkeudbrud på grund af den øgede risiko for purpura hemorrhagica.
      ResultaterResultater

      qPCR-testen rapporterer en af følgende:

      • Påvist: Streptococcus equiDNA blev identificeret i den indsendte prøve, hvilket indikerer tilstedeværelsen af bakterien.
      • Ikke påvist:Der blev ikke påvistStreptococcus equiDNA.

      Resultater bør altid fortolkes sammen med hestens kliniske tegn og dyrlægeundersøgelse.

      Yderligere oplysningerYderligere oplysninger

      qPCR er en hurtig og yderst følsom metode til påvisning af Streptococcus equiDNA. Den kan identificere inficerede heste tidligere end bakteriel dyrkning og er især nyttig under udbrud og til påvisning af asymptomatiske smittebærere.

      Ofte stillede spørgsmålOfte stillede spørgsmål

      Hvilke heste skal testes?

      Heste med feber, flåd fra næsen, hævede lymfeknuder eller andre tegn, der stemmer overens med kværke, samt heste, der er involveret i sygdomsudbrud eller undersøgelser af bærere.

      Hvilke prøver accepteres?

      Svælgpodninger, næsepodninger, podninger fra drænende lymfeknuder eller skyllevæske fra luftsække.

      Kan raske heste bære Streptococcus equi?

      Ja. Nogle heste bliver asymptomatiske bærere og kan fortsætte med at udskille bakterien fra luftsækkene efter klinisk bedring.

      Hvornår modtager jeg mine resultater?

      Resultater er tilgængelige inden for 2 til 5 arbejdsdageefter prøvens ankomst til laboratoriet.

      Log ind

      Glemt din adgangskode?

      Har du ikke en konto endnu?
      Opret konto